Hvis et uheld lukker broen i den ene retning i længere tid, kan der desværre opstå lang kø for at komme over Storebælt og dermed meget ventetid for trafikanterne. Derfor er det også vigtigt for os at sikre, vi kan hjælpe kunderne hurtigst muligt over broen, når den åbner igen.


Uheld skaber ”kigge-kø”
Mange tror, det nemmeste er at åbne for alle baner i betalingsanlægget for at få så meget gang i trafikken som muligt. Det er desværre ikke så nemt, som det lyder. Der vil oftest være en efterladt bil eller lastbil ude på broen, der hvor uheldet skete, og det skaber en prop i trafikken, når bilerne kører forbi uheldsstedet. Her sætter trafikanterne automatisk farten ned, så trafikken langsomt ophobes og meget hurtigt danner kø helt tilbage til betalingsanlægget.

Resultatet bliver, at trafikken fra de mange baner i betalingsanlægget, som skal flette sammen til to spor op ad broen, ikke kan flytte sig. Det skaber risiko for sammenstød


Risikovurdering og krav om trafikafvikling
Det er et krav i Storebælts risikovurdering, der blev foretaget forud for forbindelsens åbning, og opdateres løbende, at vi af hensyn til at minimere risiko for påsejlingsfare skal forhindre kø ude på forbindelsen. Det betyder, at hvor det ikke kan undgås at stoppe trafikken, skal det ske på land – og altså inden bilerne kører ud på broen.

Derfor tilpasser vi trafikken, så det antal biler, der kører ud på broen, kan komme forbi uheldsstedet uden at skabe kø. Det betyder, vi er vi nødt til at ”docere” trafikken i betalingsanlægget ved hele tiden at vurdere, hvor mange baner der kan være åbne, uden at broen ”propper til”.

For de trafikanter, der har siddet i en kø i lang tid og ventet på, broen skal åbne igen, kan det virke frustrerende at se, vi kun holder nogle enkelte baner åbne – men antallet er nøje afstemt og beregnet til at få flest mulige biler over forbindelsen.