Natten til søndag vil der være dobbeltrettet trafik på Storebæltsforbindelsens vestbro grundet afvikling af en beredskabsøvelse.

I tidsrummet for øvelsen bliver trafikken mod Fyn ledt over i det sydlige spor på vestbroen. Fra lørdag aften klokken 23.00 til søndag morgen klokken 07.00 vil der være dobbeltrettet trafik med hastighedsbegrænsning på 80 km/t, og overhaling vil ikke være tilladt.

Der kan opstå kort ventetid under omlægning til dobbeltrettet trafik umiddelbart efter kl. 23.00 og igen kort før kl. 07.00, da broen lukkes helt for biltrafik i ca. 20 minutter, mens trafikken omlægges.

Se den aktuelle trafiksituation på storebaelt.dk

Læs mere om øvelsen på politi.dk