Storebælt tilbyder en Storebælt Pendleraftale, der kan betale sig for dig, der kører mere end 14 gange i en 30-dages periode. Med Storebælt Pendler kan du køre over Storebæltsbroen lige så mange gange, du har brug for, i den periode, du betaler for.
Du har selv mulighed for at styre dine pendlerperioder og vælge den startdato, du har lyst til:
- Med 'autoforny' sker fornyelsen automatisk hver 30. dag.
- Med 'manuel fornyelse' styrer du selv dine pendlerperioder, som kan vare mellem 30 og 60 dage.
Du betaler for din pendlerperiode den dag, perioden går i gang.
Storebælt Pendler udbydes fortsat af A/S Storebælt, men det forhandles udelukkende af udstedere. Hvis du ønsker at køre over Storebæltsbroen med pendlerrabat, skal du oprette din pendleraftale hos en udsteder, der forhandler Storebælt Pendler.
I øjeblikket kan pendleraftalen kun tilmeldes en bizz fra Brobizz A/S, så du skal oprette dig hos Brobizz, hvis du ønsker en Storebælt Pendleraftale.
Er du privatkunde, kan du læse mere om Storebælt Pendleraftalen og de mange fordele på brobizz.com/pendler
Er du erhvervskunde, kan du læse mere om Storebælt Pendleraftalen og de mange fordele på brobizz.com/pendler-erhverv
Nej, du kan ikke knytte Storebælt Pendler til nummerpladebetaling – kun til en bizz.
Biler skal indimellem på værksted, og uforudsete begivenheder kan opstå. Derfor har du med det nye Storebælt Pendler mulighed for at foretage to skift af køretøj i hver pendlerperiode - f.eks. ét skift frem og ét tilbage i forbindelse med værkstedsbesøg. Det er vigtigt, du husker at opdatere køretøjsoplysningerne på din aftale – uanset om skiftet handler om 24 timer eller en hel uge.
Vigtig information!
Sørg altid for, at der er overensstemmelse mellem det køretøj, du har tilmeldt Storebælt Pendler og det faktiske køretøj, der kører igennem betalingsanlægget.
Fra den 1. december 2021 bestiller og betaler du for minimum 30 dage, og du kan køre så meget du vil i pendlerperioden.
Prisen er den samme, selvom du kører under 14 ture på en pendlerperiode, og du vil derfor ikke få penge refunderet.