Ja, der er rabat, men for at få rabatten skal du betale med bizz eller PayByPlate.

Når du har en Storebælt Privat-aftale

Når du har en Storebælt Privat-aftale og sætter din bizz på plads i forruden, får du automatisk Helligdagsbillet-rabatten, hvis du kører inden for det tidsrum, hvor den gælder. Hvis du har tilmeldt bilens nummerplade PayByPlate+Storebælt Privat, får du også automatisk rabatten.

Når du ikke har en Storebælt Privat-aftale

Hvis du har bizz uden en aftale med Storebælt, betaler du Listepris. Hvis din bizz er tilknyttet Storebælt Erhverv, Pendler eller Handicap, får du andre rabatter, men ikke Helligdagsbillet.

Bemærk, at du udelukkende opnår rabat på helligdage, når du betaler med bizz eller PayByPlate. Det er ikke muligt at købe rabatbilletter kontant eller med kort.

Helligdagsbillet kan kun bruges af køretøjer under 6 m.

Helligdagsbilletten gælder følgende helligdage: nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, Store bededag, Kr. himmelfartsdag, 2. pinsedag, 1. juledag og 2. juledag. Du kører ud efter kl. 00 på selve dagen, og hjem inden kl. 03 næste morgen.

Læs mere om Helligdagsbillet