Storebælt Lørdagsbillet er en returrabat, du kan få alle lørdage. Den kan benyttes af biler under 6 m og motorcykler, der betaler med Bizz eller PayByPlate. Rabatten udløses på hjemturen. For at få rabatten, skal du køre hjem senest kl. 03 den efterfølgende nat.

lørdagsbillet

Bemærk, du kan udelukkende få Lørdagsbillet, når du betaler med Bizz eller PayByPlate. Det er vigtigt, at du benytter samme betalingsform på ud- og hjemtur. Så hvis du f.eks. betaler med PayByPlate på udturen, skal du også benytte PayByPlate på hjemturen for at få rabatten. Du får IKKE rabatten, hvis du betaler med PayByPlate på udturen og bizz på hjemturen.

Lørdagsbillet og Storebælt Privat

Har du en Storebælt Privat-aftale, får du den laveste pris. Med Lørdagsbillet kommer du ud og hjem for 311 kr. (biler og motorcykler 3-6 m).

Hvis din Bizz er tilknyttet Storebælt Erhverv, Pendler eller Handicap, får du andre rabatter, men ikke Lørdagsbillet. 

Er du i tvivl, om du vil få Lørdagsbillet-rabat med din Bizz, så læs mere her: Kan jeg få rabat med min Bizz?

PayByPlate

Har du tilmeldt dig PayByPlate (privataftale/Storebælt Privat) og betaler med nummerpladen på Storebælt, får du Lørdagsbillet automatisk og til den laveste pris. Med Lørdagsbillet kommer du ud og hjem for 311 kr. (biler 3-6 m).

Betalingskort og kontant betaling

Det er ikke muligt at købe Lørdagsbillet kontant eller med betalingskort.

Bizz/PayByPlate med Storebælt Privat

Personbil 3-6 m 
311 kr. t/r

Motorcykel, Citybil o. lign. op til 3 m
162 kr. t/r