Det er altid en fordel at betale med bizz eller nummerplade, når du skal passere Storebælt, og det er en ekstra god idé også at tegne en Storebælt Privat-aftale, hvis du ønsker at køre over til den mest fordelagtige pris. Den giver også adgang til Storebælts fritidsrabatter.

Fordele med Storebælt Privat + automatisk betaling:

  • Få automatisk den bedste pris
  • Betal i Ekspres-banen uden at standse
  • Det koster ikke noget at tegne en Storebælt Privat-aftale

Kører du over broen i personbil under 6 m, sparer du godt 50 kr., da prisen kun er 194 kr. mod normalt 245 kr. Er der fritidsrabat i det tidsrum, du krydser broen – Weekendbillet, Lørdagsbillet, Søndagsbillet, Helligdagsbillet eller Aftenbillet – kommer du helt automatisk endnu billigere over.

Bemærk, for at få fritidsrabatterne er det vigtigt, at du betaler på samme måde på ud- og hjemturen. Hvis du har betalt med bizz på udturen, skal du betale med samme bizz på hjemturen for at få rabatten. Har du betalt med PayByPlate på udturen, skal du også betale med PayByPlate på hjemturen.

Godkendte bizz’er på Storebælt 

Du kan uden videre bruge en række forskellige bizz’er, når du skal over Storebælt.

Har du allerede en af ovenstående bizz’er, kan du med fordel tegne en Storebælt Privat-aftale og få adgang til de mange fordele. Tilmeld din bizz her. Bemærk dog, har du en AutoPASS-brik, bedes du kontakte kundeservice.

PayByPlate og Storebælt Privat

Tilmelder du dig PayByPlate for privatkunder, får du automatisk adgang til de samme priser og rabatter som med en bizz, der er koblet med en Storebælt Privat-aftale. Du betaler ikke noget for at tilmelde dig PayByPlate, og der går kun 20 minutter fra du melder dig til, til du kan bruge den på Storebælt.

Læs mere om PayByPlate

Autocampere maks. 3.500 kg og Storebælt Privat

Har du en autocamper på maks. 3.500 kg, kan du med fordel benytte Storebælts nye service. Eneste krav er, at du har en Storebælt Privat-aftale, betaler med bizz eller PayByPlate og registrerer din autocamper hos Storebælt.

Herefter betaler du maksimalt 295 kr., når du kører over Storebælt i din autocamper. Samtidig kan du tage bizz’en med over i din personbil – vi udregner automatisk den rigtige pris for turen. Det hele er fleksibelt og sker med én og samme bizz. Betaler du med PayByPlate, når du kører over Storebælt i din autocamper, kan du også benytte denne service.

Vær opmærksom på, at pr. 1. oktober 2020 skal alle autocampere maks. 3.500 kg være registreret hos Storebælt – og have en Storebælt Privat-aftale og benytte bizz eller PaybyPlate – for at opnå rabatprisen og komme hurtigt igennem betalingsanlægget.

Læs mere her

Privatlivspolitik

Når du bestiller Storebælt Privat, giver du os i den forbindelse en række oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med dit kundeforhold. Vi passer godt på de oplysninger, du har givet os. Du kan læse mere om hvordan i vores privatlivspolitik.

Privatlivspolitik for Storebælt