Vedligehold på Storebæltsbroen skaber trafikændringer i næste uge
Storebæltsbroen vedligeholdes løbende for at forblive i topform. I næste uge udføres der vedligeholdelsesarbejde på blandt andet ekspansionsfuger. Arbejdet kræver, at trafikken omlægges.
For at påvirke trafikken mindst muligt foregår arbejdet om natten, hvilket giver mulighed for at arbejde hurtigere og mere effektivt end i dagtimerne. Det betyder, at trafikken vil køre dobbeltrettet i den ene side af broen, mens der arbejdes i den anden side.
Sådan påvirkes trafikken
Fra mandag den 13. til fredag den 17. april, vil der være dobbeltrettet trafik på Storebæltsbroen i aften- og nattetimerne mellem klokken 19:00 og 05:45. I denne periode er der hastighedsbegrænsning på 80 km/t. og overhaling forbudt.
For at omlægge trafikken til dobbeltrettet trafik lukkes broen kortvarigt om aftenen og om morgenen i 45 minutter. Det sker fra 19:00 - 19:45 og fra 05:00 - 05:45. Der vil opstå ventetid i forbindelse med lukningen, så det anbefales at krydse broen udenfor disse tidsrum.
De præcise tider for kortvarig lukning af broen
- Mandag den 13. april fra 19:00 – 19:45
- Tirsdag den 14. april fra 05:00 – 05:45 og 19:00 – 19:45
- Onsdag den 15. april fra 05:00 – 05:45 og 19:00 – 19:45
- Torsdag den 16. april fra 05:00 – 05:45 og 19:00 - 19:45
- Fredag den 17. april fra 05:00 - 05:45
Find flere informationer om trafikale ændringer her.