Helligdagsbillet er en returrabat, du kan få på helligdage, når du kører ud og hjem samme dag. Den kan benyttes af biler under 6 m og motorcykler, der betaler med Bizz eller PayByPlate. Rabatten udløses på hjemturen. For at få rabatten, skal du køre hjem senest kl. 03 den efterfølgende nat.

helligdagsbillet

Helligdagsbillet gælder følgende helligdage: nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, storebededag, Kr. himmelfartsdag, 2. pinsedag, 1. juledag, 2. juledag.

Bemærk, du kan udelukkende få Helligdagsbillet, når du betaler med Bizz eller PayByPlate. Det er vigtigt, at du benytter samme betalingsform på ud- og hjemtur. Så hvis du f.eks. betaler med Bizz på udturen, skal du benytte samme Bizz på hjemturen for at få rabatten. Du får IKKE rabatten, hvis du betaler med PayByPlate på udturen og bizz på hjemturen.

Helligdagsbillet og Storebælt Privat

Har du en Storebælt Privat-aftale, får du den laveste pris. Med Helligdagsbillet kommer du ud og hjem for 311 kr. (biler og motorcykler 3-6 m).

Hvis din Bizz er tilknyttet Storebælt Erhverv, Pendler eller Handicap, får du andre rabatter, men ikke Lørdagsbillet. 

PayByPlate

Har du tilmeldt dig PayByPlate (privataftale/Storebælt Privat) og betaler med nummerpladen på Storebælt, får du Helligdagsbillet automatisk og til den laveste pris. Med Helligdagsbillet kommer du ud og hjem for 311 kr. (biler 3-6 m).

Betalingskort og kontant betaling

Det er ikke muligt at købe Helligdagsbillet kontant eller med kort.

Bizz/PayByPlate med Storebælt Privat

Personbil 3-6 m
311 kr. t/r (normalt 490 kr.)

Motorcykel, Citybil o. lign. op til 3 m
162 kr. t/r (normalt 260 kr.)