Weekendbilletten er en returrabat for biler under 6 m og motorcykler, som kører ud og hjem samme weekend. Billetten gælder fra fredag kl. 12.00 til søndag kl. 24.00. Rabatten udløses på hjemturen.

weekendbillet

Bemærk, du kan udelukkende få Weekendbillet, når du betaler med bizz eller nummerplade. Det er vigtigt, at du betaler med samme betalingsform på ud- og hjemtur. Så hvis du f.eks. betaler med nummerplade på udturen, skal du også benytte nummerpladebetaling på hjemturen for at få rabatten. Du får IKKE rabatten, hvis du betaler med nummerplade på udturen og bizz på hjemturen.

Weekendbillet og Storebælt Privat

Har du en Storebælt Privat-aftale, får du Weekendbillet til den laveste pris. Med Weekendbillet kommer du ud og hjem for 339 kr. (biler og motorcykler 3-6 m).

Hvis din bizz er tilknyttet Storebælt Erhverv, Pendler eller Handicap, får du andre rabatter, men ikke Weekendbillet. Hvis du er i tvivl, om du vil få Weekendbillet-rabat med din bizz, så læs mere her: Kan jeg få rabat med min bizz?

Nummerpladebetaling

Har du tilmeldt dig nummerpladebetaling (privataftale/Storebælt Privat) og betaler med nummerpladen på Storebælt, får du Weekendbillet automatisk og til den laveste pris. Med Weekendbillet kommer du ud og hjem for 339 kr. (biler 3-6 m).

Betalingskort og kontant betaling

Det er ikke muligt at købe Weekendbillet kontant eller med betalingskort.

Pris med bizz/nummerplade og Storebælt Privat

Personbil 3-6 m 
339 kr. t/r

Motorcykel, Citybil o. lign. op til 3 m
178 kr. t/r