Fra vores webcam i toppen af den østlige pylon får du god udsigt til løberne, når de suser over broen mod Korsør.
Godt at vide
Broløb over Storebæltsbroen
Hos løbsarrangøren kan du blive meget klogere på det store løb over broen.
Læs mere herTrafikstatus på dagen
Hold dig orienteret om dagens aktuelle trafikstatus på og omkring Storebælt på Vejdirektoratets trafikkort.
Se TrafikkortetDobbeltrettet trafik mellem kl. ca. 16.00 og 20.30
Under broløbet vil der være dobbeltrettet trafik i de sydlige spor i retning mod Sjælland. Vejens status ændres fra motorvej til almindelige landevej med en hastighed på 80 km/t. Omlægningen sker fra kl. 15.30., hvor der lukkes i op til 20 minutter i begge retninger. Det forventes, at trafikken er omlagt til normal igen på hele forbindelsen omkring kl. 21.00.
Den nedsatte hastighed forventes ikke at genere trafikken væsentligt pga. de lave trafiktal i perioden, men der vil være risiko for kødannelse og ventetid, hvis der sker et uheld eller i forbindelse med ”kigge-kø”.
Vi anbefaler derfor, at du kører hjemmefra i god tid og gerne passerer broen før kl. 14.00.
Respekter hastighedsbegrænsningen på 80 km/t, så alle kommer over broen i god behold, mens løbet afvikles og hold afstand til den forankørende bil.
Du kan læse mere om løbet her.
Trafik & Vejr
Vinden på broen kan være strid og kommer til at spille en vigtig rolle for løberne. Besøg Trafik og Vejr, hvor du kan orientere dig om vind, trafikstatus og sikkerhed på broen.