Hvad søger du?

Hvad gør jeg, hvis min bil går i stykker på broen?

Hvis du punkterer, kører tør for brændstof eller din bil på anden måde havarerer på broen, så du ikke kan køre videre, kan du følge disse instruktioner.

Ring til os, hvis du holder i nødsporet

Er du nået ud i nødsporet, skal du kontakte din autohjælp og ringe til O-rummet fra den nærmeste nødtelefon. De orange nødtelefoner står med 500 meters mellemrum på hele broen.

Ring 1-1-2, hvis du holder i en vognbane

Holder du stille i en af motorvejens vognbaner er anbefalingen, at du ringer 112 - også ved mindre uheld. Et mindre uheld kan være alt fra en punktering til et motorstop eller et lille sammenstød.

Hvor alvorligt skal mit problem være, før jeg ringer?

Det er en hjælp for Storebælt, at du ringer til os eller 112 med det samme, så vi kan hjælpe dig, og så vi kan få ryddet vejbaner eller nødspor hurtigt. 

Hvad enten du er løbet tør for benzin, et hjul er punkteret, eller der er sket et uheld af anden art kan du ringe.

Vi vil helst undgå, at biler holder stille på broen længere end højst nødvendigt, og det kan nogle gange tage lang tid inden autohjælp når frem.

→ Læs mere om beredskab og sikkerhed her

De orange nødtelefoner på broen

Brug de orange nødtelefoner på broen, hvis du ikke kan komme videre og har brug for hjælp. Forsøg så vidt muligt, at få dit køretøj ud i nødsporet.

Telefonen er en direkte linje til vores O-rum. Du skal blot løfte røret, så får de også din position på broen. 

Var denne artikel en hjælp?

Det er vi kede af, men tak for din feedback. Hvis du har et øjeblik vil vi gerne vide, hvad vi kan gøre bedre.

Sprog: Dansk

Sprog: Dansk