NETS-nebrud påvirkede ikke trafikken på Storebælt
I løbet af de godt fem timer nedbruddet varede, var der fuld passage over Storebælt, og ingen kunder måtte sidde i kø på deres tur over broen.
Sund & Bælt har siden sidste sommer udviklet et helt nyt system for offlinebetaling med kontaktløs funktion og er blandt de første til at tage det i brug.
"Dagens NETS-nedbrud blev en omfattende stresstest af vores nye system. En mindre gruppe kunder oplevede problemer med offlinebetaling, og derfor åbnede vi midlertidigt bommene i enkelte kortbaner. Det betød, at ingen kunder oplevede kø over Storebælt", siger Helene Holm Heitmann, direktør for Tolling i Sund & Bælt.