Grøn rabat
Grøn rabat er en straksrabat på 13% pr. passage, som fratrækkes listeprisen og tildeles "grønne" erhvervskøretøjer. For at opnå Grøn rabat er der en række krav, der skal være opfyldt.
Prisoversigt
Krav til Grøn rabat
- Vær opmærksom på, at det fra 2026 kun er erhvervskøretøjer, der er over 6 m lange og over 2,7 m høje, der kan få Grøn rabat. Det vil sige, at en alm. personbil ikke længere er omfattet.
Se en oversigt her - Køretøjet skal minimum opfylde Euronorm 6 eller være en el- eller brintbil.
- Køretøjet skal være registreret på en Storebælt Erhvervsaftale.
- Køretøjet skal benytte automatisk betaling som bizz eller nummerplade, og køretøjets nummerplade, landekode og euronorm eller drivmiddel skal være registreret hos din udsteder. De registrerede data skal være tilknyttet den automatiske betalingsløsning, som anvendes på turen over Storebæltsbroen - og svare til det køretøj, som den automatiske betalingsløsning er monteret i.
*Udstedere: Brobizz A/S, Øresundsbron, DKV, TotalEnergies, AutoPASS, Telepass, Toll4Europe, Axxès, tolltickets og SkyttelPASS
Intet administrationsgebyr, hvis dit køretøj er fra Danmark, Sverige, Norge, Holland, Storbritannien, Litauen og Finland
Er dit køretøj indregistreret i et af følgende lande: Danmark, Sverige, Norge, Holland, Storbritannien, Litauen og Finland, vil A/S Storebælt foretage en automatisk validering i det pågældende lands motorregister. Der betales ikke administrationsgebyr.
Køretøjer fra øvrige lande betaler gebyr
Kommer dit køretøj fra et andet land end de syv nævnte lande, skal du fremsende registreringsattester (pdf-format) samt VIN-nummer/stelnummer for hvert af dine køretøjer til enten dit udstederselskab eller til A/S Storebælt. På denne måde opnår du også rabat. Fremgår Euronormen ikke af din registreringsattest, skal dokumentation for Euronorm fremsendes som en del af pdf-filen.
For den manuelle håndtering af registreringsattester og kontrol af VIN-nummeret betaler du et administrationsgebyr på 200 kr. pr. registreringsattest.
Spørgsmål og svar om Grøn rabat
Kan vi få rabat med vores erhvervskøretøjer, hvis vi ikke opfylder kravene for Grøn rabat?
Kan vi få rabat med vores erhvervskøretøjer, hvis vi ikke opfylder kravene for Grøn rabat?
Hvilken rabat I kan opnå afhænger af, hvilket køretøj I har.
Erhvervskøretøjer, der er under 6 m lange og under 2,7 m høje, kan opnå Eksprespris, hvis I betaler med bizz eller nummerpladebetaling.
Erhvervskøretøjer, der er over 6 m lange og over 2,7 m høje, som ikke opfylder kravene for Grøn rabat, kan ikke opnå rabat. I betaler i stedet Kort- og Kontantpris uanset, om I betaler med kort, kontanter, bizz eller nummerpladebetaling.
Hvad er Euronorm?
Hvad er Euronorm?
Euronormerne sætter grænser for, hvor meget nye køretøjer må forurene og fortæller dermed noget om køretøjet miljøegenskaber.
Euronormen reguleres af EU. Det betyder, at alle nye køretøjer, som sælges i EU, skal overholde den gældende norm, uanset hvor i verden, de er produceret.
Gennem årene er kravene blevet skrappere. Kravene betyder, at det enkelte køretøj udleder færre stoffer.
Diesel og benzinbiler har hver deres Euronorm med forskellige krav til udledning. Det samme har varevogne, busser, lastbiler, motorcykler og knallerter. Hybridbiler har også en Euronorm, men elbiler har ikke nogen Euronorm, da de ikke har nogen udledning.
Find køretøjets Euronorm
Du kan til enhver tid se køretøjets Euronorm på registreringsattesten eller ved at slå det op i Motorregistret.
Hvad sker der, hvis de registrerede oplysninger og det faktiske køretøj ikke stemmer overens?
Hvad sker der, hvis de registrerede oplysninger og det faktiske køretøj ikke stemmer overens?
Storebælt vil foretage kontrol af registrerede oplysninger, og er der uoverensstemmelser mellem de registrerede data og det faktiske køretøj, kan A/S Storebælt udstede et tillæg på 600 kr. pr. tur, der er kørt med uberettiget rabat.