Efteråret kan byde på meget vind, og vi anbefaler derfor, du orienterer dig om vindforholdene, inden du kører over broen. Vindfølsomhed og køretøjer

Hvad søger du?

23 september 2021

Vejarbejde på betalingsanlæg

Betalingsbanerne skal vedligeholdes og renoveres. Fra den 27. september og seks uger frem, kan du derfor forvente længere rejsetid på Storebæltsbroen i perioder med mest trafik.

En stabil drift af betalingsanlægget i Halsskov kræver også løbende vedligeholdelse. Anlæggets 22 baner er den del af anlægget, der udsættes for den største slitage, når der dagligt passerer omkring 36.000 biler, varevogne og tunge lastbiler over Storebæltsbroen.

De kommende seks uger skrælles asfalt af ekspresbanerne –  og meget af den teknik, der ligger i vejbanen, bliver udskiftet. Det glæder chef for betalingsanlægget Jens Kjær Nielsen:

”Lige nu har vi et vindue, inden det bliver for koldt, hvor vi kan udføre asfaltarbejde. Det er nødvendigt vedligehold af anlægget, som sikrer, at rejsende kan passere Storebælt smidigt og uden forsinkelser. Vi lukker få baner adgangen, så det kommer til at genere trafikken mindst muligt. Men det kan selvfølgelig ikke undgå påvirke trafikken i spidsbelastningsperioderne.”

Sprog: Dansk

Sprog: Dansk