Hvad søger du?

Hvad koster det at køre over Storebæltsbroen?

Du kan beregne din pris på forsiden ud fra, hvornår du kører, og hvilket køretøj du benytter.

Du får den laveste pris, hvis du har en aftale med Storebælt.

→ Beregn din pris her

Priser for privatkunder

Betaler du med bizz eller nummerplade og har en Storebælt Privataftale, betaler du væsentligt mindre, end hvis du betaler med kort eller kontanter. Samtidig får du automatisk Storebælts fritidsrabatter, hvis du kører inden for de tidspunkter, hvor rabatterne gælder.

Prisen for at køre over Storebæltsbroen kan variere. Prisen afhænger f.eks. af, om du har en Storebælt Privataftale, type af køretøj, samt hvornår du kører over.

→ Få det fulde overblik her.

Priser for erhvervskunder

Som erhvervskunde kan man opnå rabat ved Grøn rabat, når man er tilmeldt en Storebælt erhvervsaftale. Bemærk, det ikke er muligt at opnå fritidsrabatter som erhvervskunde.

Prisen afhænger også af typen af køretøj.

→ Få det fulde overblik her.

Vær opmærksom på

Din udsteder af din bizz eller nummerpladebetaling skal være EETS-godkendt, før du kan bruge den på Storebæltsbroen. Er din udsteder ikke EETS-godkendt virker det desværre ikke. Kontakt din udsteder for denne information.

Sådan udregnes prisen

Når du kører gennem Storebælts betalingsanlæg, udregnes prisen automatisk ud fra opmåling af køretøjets længde, vægt og højde. Ved længdeopmåling medregnes hængertræk, udhængende eller løse genstande samt anhænger.

Det betyder, at hvis du f.eks. har en cykel bag på bilen, medregnes cyklen på din bils samlede længde. 

Hvad betyder de forskellige baner i betalingsanlægget?

Grøn bane: Ekspres
Her kan du kun køre igennem med automatisk betaling enten med bizz eller nummerplade.

Blå bane: Kort
Du kan bruge både danske og udenlandske betalingskort, lastbilkort og benzinkort i kortbanerne, men du kan også betale med eBooking, bizz og nummerplade her.

Gul bane: Kontant
Du skal benytte denne bane, hvis du ønsker at betale med kontanter. I kontantbanen skal du bruge vores selvbetjeningsterminaler, hvor du selv skal putte sedler og/eller mønter i kontantautomaten i banen – og på den måde betale for passagen.

Læs mere om betalingsanlægget her

Tillægsafgift for manglende betaling

Kører du igennem betalingsanlægget uden at betale, vil A/S Storebælt opkræve en tillægsafgift på 600 kroner ud over den normale pris.

Var denne artikel en hjælp?

Det er vi kede af, men tak for din feedback. Hvis du har et øjeblik vil vi gerne vide, hvad vi kan gøre bedre.

Sprog: Dansk

Sprog: Dansk